Borgernes bekymringer
Bekymringerne fra borgerne er mange, ødelæggelse af landskaber de næste 30 år, nedsivning af kemikalier og
giftstoffer til grundvand, fortrængning af dyrelivet, mistede ejendomsværdier, usælgelige ejendomme, alt for
dårlige erstatninger og mange, mange flere.
Det er jo i sagens natur landbrugsjord der inddrages til energianlæg, dette giver også grund til eftertanke,
det følgende er en udskrift fra en FN rapport om emnet.
Man skulle jo så tro at vi som moderne, veludviklet land kunne komme op med mere
intelligente løsninger på ”grøn” strøm end at klistre som regel rigtig god landbrugsjord til med
elektronik, komposit materialer, glas og aluminium.
Fordi jeg tillader mig at sætte ”grøn” i caps, er fordi fremstillingen af solceller foregår som regel i
Kina, industrien forholder sig kun til co2 udledningen i fremstillingen, til de tal Kina offentliggør.
Vores egen tv kanal bragte i dec. 2024 en dokumenter, desværre kun vedr. arbejdsforhold på
disse fabrikker, det var dog tydeligt der ikke var tjek over noget som helst, jeg stoler ikke på
tallene. Miningen af de sjældne jordarter der bruges finder også sted i 3. verdens lande, igen
uden ordentlig dokumentation for co2 udslip og anden forurening.
Når så solcellerne er sat op og tilsluttet i vores land, opstår næste problem, de yder ikke det de
er opgivet til, pga af vores geografiske placering yder de tilnærmelsesvis deres effekt kun i få
timer omkring middagstid, når så det er overskyet, vinter eller nat og blæsten ude over
nordsøen ved vindmølle parkerne aftager, så brænder vi kul og store mængder biomateriale af
for at forsøge at følge med efterspørgslen og vi er som regel nødt til at importere store
mængder el fra Norge og Sverige. Desværre er løsningen ikke at sætte flere solcelleparker op, da
de næsten alle vil yde i samme tidsrum, deraf lave elpriser ved middagstid og efterfølgende dyre
priser sidst på dagen og om natten.
I guldborgsund kommune har borgmesteren en plan om at tiltrække strømslugende
virksomheder, som f.eks Google, ligesom man har planer om rigtige strømslugere som PTX
anlæg, dette vil så forværre strømpriserne og co2 udledningen, da disse ikke lukker ned når det
ikke blæser, så må der bare brændes endnu mere biomateriale af, desvæære fremgår dette ikke
af Energinets internet side, da den Danske regering har besluttet at vi ikke beregner co2 af
afbrændt IMPORTERET biomateriale, om vi henter i stor stil i Canada, USA og Malaysia, TV2
havde en dokumentar hvor de viste at der decideret blev dyrket skov i USA til vores afbrænding.
Dermed begrænser man jo ikke alene co2 gevinsten ved solcelleparker, man underminerer også
el-bilers co2 rentabilitet, det vil jo være tvivlsomt om de i deres levetid når at indtjene den
øgede mængde co2 der er forbundet med fremstillingen af dem, hvis de ikke får grøn strøm.
Af energibranchens lobbyister hører vi at PTX er fremtidens brændstof, brintdelen er rimelig
ligeud af landevejen at fremstille, dog med et meget stort strømtab i processen, problemet er at
så står man med brint under meget højt tryk, dette er ikke ufarligt, derfor vil man endnu engang
køre brinten igennem endnu et anlæg for at få, populært sagt træsprit, dette kan man bedre
håndtere, ligesom vi gør med f.eks bensin, dog er der endnu et kæmpe strømtab i processen og
der skal tilsættes biomateriale som vi jo i forvejen mangler i stor stil. I fremtiden kan man måske
indvinde kul fra co2 indsamling til dette brug, i stedet for biomaterialet, men størrelses mæssigt
er vi altså ikke der endnu. Man kunne forestille sig at PTX brinten blev brugt til el fremstilling når
solen er gået ned, men jeg har endnu ikke erfaret at planlagte værker skal bruges til dette, det
er mere interessant at ville levere til skibe, fly og lastbiler, det er dog tvivlsomt pga prisen på
brændstoffet at det bliver gangbart.
Så hvorfor det er så magtpåliggende for politikerne at inddrage god landbrugsjord og natur til
formålet, det virker lidt afsporet, mon ikke vi skulle have en fornuftig debat om A-kraft i stedet.
Jeg har selv ved fabrikation af YT video fundet avis overskrifter siden 2019 hvor der investeret
fra div pensionskasser og andre private investorer, 285 milliarder i det her, jeg har ikke orket at
finkæmme div finanslove gennem tiden, men mon ikke der er afsat et lignende beløb, siden man
kan overtale de private til investeringen, desværre har det pga alt det førnævnte ikke ført til
grøn strøm, til dette SKAL man bruge A-kraft.
Et stort A-kaftværk som det seneste Finland har bygget koster ca 80 milliarder, hvis vi byggede
et øst og et vest værk og koblede dem til fjenvarmen i nærmeste store by, ville vi ikke alene få
særdeles billig grøn strøm, men også co2 rigtig opvarmning i disse byer som ligenu brænder
biomateriale og affald. Vindmøllestrøm kunne så være back up og eksportvare.
Vores grønne intensioner ville være opnået, vores landskaber og natur, ville være intakte,
landområder ville ikke blive affolket, borgerne og virksomhederne var sikret en lav og stabil
elregning. Så meget billigere.
Danske dygtige landmænd kunne fortsat bidrage til verdens behov for fødevarer.