De 2 største sydhavsøer.

Indslag af formanden

Lolland har været befolket lige siden ældste stenalder, det er de ældste registrerede fund af mennesker i Danmark omkring 12.000 år før vor tidsregning. På det tidspunkt var den nuværende Østersø en stor slette, hvor rensdyrjægere kunne vandre direkte fra det nuværende Nordtyskland til Lolland.

Lolland rummer de mest lerholdige jorder i hele Danmark. Med deres høje kalkindhold var de allerede i middelalderen meget frugtbare og kunne give et stort høstudbytte, Selvom Lollands jord var blandt den allerbedste og fedeste i hele Danmark, var hovedparten af 1700-tallets lollandske bønder alligevel forarmede som følge af herregårdenes dominans og det udbredte hoveri.

Siden 1870 er der blevet dyrket sukkerroer på Lolland, en produktion som stadig foregår, med sukker fabrikkerne i Nyk.F og Nakskov Den anden større sydhavsø Falster, hvis navn menes at stamme fra oldtiden, har ligeledes været præget af landbrug, Falsters to hovedbyer, Nykøbing og Stubbekøbing, blev begge grundlagt i slutningen af 1100 tallet. Lolland har 57.174 indbyggere og Falster har 41.621 indbyggere.

Dyreliv og landbrug

På begge øer er et rigt dyreliv, store hjorte bestande, meget rigt fugleliv også med sjældnere arter og øerne ligger på trækfuglenes rute. Ved Agerup Gods er der dokumenteret rigtig sjældne og fredede flagermus.

Man må sige at dyrelivet på øerne har indrettet sig efter menneskets aktiviteter på markerne, os der bor lige syd om Våbensted ser jævnligt Havørn og Rød Glente jage på markerne, medlemmer at foreningen fortæller om samme iagtagelse på markerne ved Byskov. Vi har til stadighed hjorte på besøg i vores haver når de vandrer over markerne mellem skovene. Egern er ret udbredt og haren stortrives, har selv haft begge boende i min have tillige med flagermus og ugler, trods mine nogle gange støjende aktiviteter.

Så der er nok at passe på hernede, heldigvis er vi omgivet af landmænd der ligesom os værdsætter dette særegne landskab, jeg ser rigtig mange landmænd sørge for små uberørte natur oaser midt på markerne og i skellene, hvor insekter og gnavere kan søge tilflugt når der er for mange maskiner på marken.

Vi har på markerne også vandhuller omgivet med buske og træer, hvori der lever frøer, vandsalamandere og snoge, havde selv besøg at et par af sidstnævnte i et meget vådt efterår, for et par år siden, formentlig havde de fulgt en grøft eller en vandfyldt plovfure.

Desværre er der en meget uheldig udvikling igang som vil vende bunden i vejret på det beskrevne økosystem, som jo altså må antages at have været her, ligeså længe som os selv, dog har nogle tidligere tiders temperatur udsving selvfølgelig med ført store omvæltninger for dyrelivet.

Den uheldige udvikling jeg refererer til er nogle hårde politiske beslutninger som rammer landbruget hårdt, det at være landmand idag kræver utroligt meget administrativt arbejde og selvkontrol, denne del for man ikke betaling for, samtidig bliver man pålagt stadig stigende afgifter, dele af ens jord må ikke dyrkes, pga alverdens bestemmelser om afstandskrav og endelig bliver fødevarepriserne holdt helt i bund, dette medfører i stor grad at man forfalder til at dyrke dyrefoder og malt til øl produktion samt solceller.

Politik

Især de store godser har set en fidus i at udleje jord til opstilling af energi parker, nogle af dem er selv ”opstillere”. Det ser ud som godsejernes (herregårdenes) dominans som beskrevet i første afsnit, er på vej tilbage, denne gang inden for elproduktion. Der følger selvfølgelig tilskud med fra stat og Energinet, således afsætter Energinet hvert år 7 milliarder til etablering af sådan noget, vi betaler så over el regningen selv for at få ødelagt vores landskaber. Jeg håber ved hjælp at foreningen her at kunne påvirke vores politikere til at overveje en ekstra gang om det er det rigtige de gør.

Når man ytrer sig om modstand mod energi parker får man altid skudt i skoen, at så er man imod den grønne omstilling, jeg personligt, er som sådan ikke imod man gør tingene så ”grønt som muligt, man behøver vel bare ikke handle i panik og glemme at tænke sig om. Jeg vil godt minde om at vi indtil nu har anvendt fra private investorer, pensionskasser og lign. 285 milliarder siden 2019, man må formode at staten har ofret nok det dobbelte, for at få de private med. Iflg en analyse fra KPMG skal vi yderligere frem mod 2050 investere 1.600 milliarder for at komme i mål med 2050 planen. Er det i det hele taget realistisk?

Jeg vil også gerne minde om at strømmen i stik kontakten til trods for milliarderne, vindmøllerne og solcelleparkerne, ikke er særlig grøn.

Imens foreningen prøver at indføre tankevirksomhed hos politikerne har jeg et godt råd til alle, for at hjælpe de landmænd der stadig er tilbage i landskabet.

TAG NU OG KØB DANSK !!!! Så er du automatisk med til at hjælpe klimaet.